Lørdag den 17 februar 2018 / kl 20 00 / entre 60 kroner
Childrenn (CPH)
The Florines (local)

Forsalgsbillet: Tryk her!
Facebook event: Tryk her!

CHILDRENN

Februarmørket byder på råtunge syre-sludge og mørk, repetitiv rock, når den danske rockgruppe Childrenn tager på tour.

Childrenn har tidligere lagt Roskilde Rising-scenen ned. Gaffa kvitterede med fem stjerner og bl.a. disse ord: "Childrenn befandt sig et sted mellem det psykedeliske og det tørre og grumme, som med høj sandsynlighed kunne overbevise ethvert heavyhoved. Den rå vokal blev periodevis afløst af frontmand Jakob Brixens primalskrig, hvorefter guitarguruen i Manoj Ramdas lod himlen falde i sit højintense guitarspil. Og sådan fortsatte det hele vejen igennem."

Også legendariske David Fricke fra Rolling Stones Magazine har fået øjnene op for den danske rockgruppe. Ved SPOT Festivalen 2017, havde han dem med i sin personlige top 5 over festivalens koncerter.

Live præsenterer det yderst velspillende band, en massiv, støjende og kompromisløs helhedsoplevelse, der vil fryde enhver med trang til mørk, repetitiv og desperat rock.

THE FLORINES

The Florines blev dannet i 2016. På en vandskæringsfabrik i Nordjylland, blev et år brugt på at skrive og indspille sangene, som nu definerer bandets lyd. Fuzz guitarer og gode melodier!

"Fan af Arctic Monkeys mere hårde lyd og hvinede cowboy guitarer? Så tjek The Florines ud!"

- KARRIEREKANONEN



kalender

Arkiv