1000Fryd (Aalborg) byder folket velkommen til en mindeværdig aften! En aften med fuld benni på kadytten og pløk på pedalen. En aften, hvor solen danser og folket vender hjem. En aften, hvor vi låller og dypper måsen med hinanden.
En aften, hvor PerleFar for en sidste gang, byder op til dans - før støvet atter vil sænke sit tæppe.
PerleFar har rødder i Aalborgs snavsede undergrund, hvor de enøjede tyveknægte jamre. Der hvor sutteflaskerne stadig er grønne og romantiserer de gamle røverhistorier. Der hvor de gamle rotter river i de livløse rester. PerleFar har gennem flere år, spillet landets musikscener, værtshuse og festivaler tynde for svedig energi, gennem deres musikalske sursøde folkemusik.
Musik, hvor sømandens sørgmodige savn til hjemstavnen, mødes af folkets dulmende og urolige trang til at befri sine længsler, ved at forene sig i mangfoldighedens mange ansigter. PerleFar har været skibbruden og strandet i en jævn tid, men er nu svømmet i land for at kalde folket ind for en sidste gang, før de atter synker til bunds.
PerleFar er klar til udgivelsen af deres nyeste album; PerleFar II, men vinker samtidig også farvel!
Smid derfor alt hvad du har i hænderne! Spred rygtet til dine nærmeste og kridt danseskoene op, til en uforglemmelig og sidste aften med PerleFar! __________________________________________________________ Sted: 1000Fryd, Aalborg Dato: Lørdag d. 12. November 2022 Tid: Kl. 23:00 __________________________________________________________ Dørene åbner: Kl. 20:00-03:00 Entré: 40 kr. (kontant) __________________________________________________________ Fysiske Vinyl-Album: · PerleFar (UDSOLGT) · PerleFar II (150 kr.)