Fredag d. 13., intet mindre, slår 1000Fryd dørene op for en koncert, der passende hylder den mørke ende af den elektroniske musik, den der har med genrer som synth, industrial, goth, ebm og cyberpunk at gøre. Der præsenteres koncerter med Leæther Strip og Ras Bolding.
Koncertaftenen er også tænkt som sen fejring af 1000Fryds overlevelse, hvorfor alle gæster, som del af entréen, modtager cd-eksemplar af Ras Boldings Digital Deviant-album. Koncertstart fra kl. 21.
Leæther Strip er fra Nordjylland og 1000Fryd er gammel hjemmebane. Siden dengang i senfirserne og begyndelsen af halvfemserne er det blevet til et hav af koncert verden over, og Leæther Strip, eller Claus Larsen som han kaldes i det daglige, regnes i dag som et af de vægtigste navne inden for ebm-genren, også internationalt.
https://www.facebook.com/LeaetherStrip/
Ras Bolding stammer fra Odense og flankeres på scenen af Alex Anarki og Kaos Korrosion. Det musikalske udtryk befinder sig et sted mellem synth og goth, postpunk og 8-bit, og der arbejdes også med visuel præsentation i form af lys, flerfarvet lasershow, røg og damp. Bolding og hans musikere driver desuden Klub Golem i Odense.
https://www.rasbolding.com/
Dør: kl. 20
Show-start: kl. 21