Saturday the 24th of October 2026 / kl 20:00 / entre 100 DKK
SPAWNER
Dørene åbner: kl 20.00 - Koncertstart: kl. 21.00
Tre singler og et anmelderrost debutalbum er udkommet fra den fremadstormende indierock-trio Spawners hånd i 2025.

Gruppen der i hele november måned var under særlig behandling på radiokalenen P6Beat under titlen ‘P6Beat følger’ og derved modtog en god mængde airplay og taletid i radioen, har luft under vingerne for tiden, og særligt debuten, Air is Getting Stranger (2025), har fanget anmeldernes opmærksomhed - både herhjemme og internationalt.

Singlen, "Air is Getting Stranger", er blevet fremhævet af selveste CLASH Magazine, og om debutalbummet skriver Gaffa: “Spawner hører til den genre af indiebands, der kan få en til at hallucinere et ekstra medlem. For selvom musikken på deres debutalbum, Air is Getting Stranger, ofte udgøres af ruskende guitarlandskaber, buldrende trommespil og æteriske vokalharmonier, er der altså kun tre musikere i bandet.”
Og GAFFA fortsætter: “Men som de bedste shoegaze-inspirerede indiegrupper er det i virkeligheden den stærke sangskrivning bag den vellydende forstærkerlarm, der gør skiven til et succesfuldt startskud.”

Spawner er Ella Moreno Risell, Johan Danø Hoffmann og Jonas Engell og de 3 medlemmer siger selv om projektet, at det er en undersøgelse i, hvordan man gennem det trestemmige, kan skabe en fælles fjerde. En undersøgelse, der åbner sig som tætte vokalharmonier, som summer af folk og country, og som snørkler og snor sig mellem punk og grunge-inspirerede riffs.