Saturday the 25th of March 2023 / kl 19:00 /
entre 65 DKK
The Resonance Tour: Wolves Among Us (local) Beneath the Silence (Aarhus) Among Phantoms (Aarhus)
Metalcore-kvintetten WOLVES AMONG US, stammer fra Aalborg, Danmark, er positivt anerkendt for deres evne til smart og problemfrit at kombinere det tunge med det poppede. Debutalbummet ‘Collapse’ som blev udgivet i 2018 har over 500.000 afspilninger worldwide.
I efteråret 2021 udgav de deres andet album “Hollow Gloom”, som er mixet og mastereret af Chris Kreutzfeldt (Cabal, Siamese, Unseen Faith, Ghost Iris), og der ligeledes har fået afspilninger verdenen over. Live er bandet en fornøjelse at opleve. Med indlevelse, energi og kontakt til publikum er Wolves Among Us helt sikkert en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Beneath the Silence er en sjældenhed i den danske scene, og bryder genrens generiske tilgang med en stærk vokal i front. Samarbejdet mellem vægtige, groovy riffs og vital, melodiøs vokal skaber en opsigtsvækkende blanding af modernitet og tradition af melodisk metal, hvilket også er grundstenen på debutpladen “Black Lights”, som blev udgivet i vinteren 2022.
Bandet har formået at slå sig fast som en velkendt niche i den danske metalscene og byder altid op til dans med et energisk liveshow.
Among Phantoms er et melodisk hardcore band fra Aarhus. Medlemmerne har musikalske rødder i bl.a. post-rock bandet Eigengrau, metalbandet The Arcane Order, Diamond Drive og rock bandet BERSÆRK. Musikken er skrevet med vægt på rytmikken og et hårdere energisk udtryk, der stadig efterlader lytteren med en genkendelig melodi og ikke mindst en ukontrollerbar lyst til bevæge sig.
Medlemmernes baggrunde er forskellige, og inspirationen er ligeså; Musikken er inspireret af bands som Norma Jean, Lamb of God, Children of Bodom, Sylosis m.fl. - men stadig med masser af personlighed, der gør musikken til sin helt egen. Skal der være smæk på energien med gode melodier, så leverer Among Phantoms cocktailen til at få liv i dansegulvet!