Tuhaf er et tyrkisk/dansk band, der spiller psykedelisk popmusik, med rødder i 70'ernes tyrkiske genre 'Anadolu Rock'.
Siden 2015 har de rystet de skrå brædder i Danmark og Tyrkiet med deres kombination af gnistrende electropop, hvinende sjælere om savn og sorg og klassisk 70'er-rock i stil med Led Zep og Erkin Koray. Den evigt karismatiske frontkvinde Berrin Bas styrer skibet gennem trøstesløs støvregn og stormende afgrunde, når Tuhaf tvinger deres publikum med på anatolsk genopdragelse. Bandet udgav i 2019 deres EP ' Gölgeden ' – i kølvandet debutudgivelsen fulgte blandt andet et headliner show i Lille Vega, en booking til den desværre aflyste Roskilde festival 2020, en DMA statuette som ́årets nye danske roots-navn 2020' og ikke mindst uvurderlig live-erfaring fra scener i hele landet.
Vi er tilbage! Gatti Ritmo vender tilbage til 1000fryd med et brag af en koncert. Vi glæder os helt vildt til at spille for jer! Hør i mellemtiden vores EP. Ciao!
Siden 2015 har Tempest Drive skåret rock'n'roll helt ind til kernen. Med fart på trommerne, gain på spaden og rå passion i stemmen. Ufiltreret. Ægte. Den upolerede rock-kerne står stadig kompromisløst tilbage i dag, suppleret af inspirationer ikke kun fra rockgenren, men fra alle genrer. Fusion, folk, surf, pop. Som et overflødighedshorn af energi og sved bruger bandet alle tilgængelige redskaber i musikkens verden til at skabe musik, som kan få folk til at glemme, hvem de tog afsted med eller hvor meget, de skal på lokum